Menu
Tekster
"Jeg er 58 år, og uddannet keramiker fra Kolding Kunsthåndværkerskole i 1985. I 1986-87 boede jeg i Cairo, hvor jeg havde statsstipendium til College of Applied Arts. Siden har jeg udsmykket, udstillet og undervist.
Jeg arbejder både med stentøj og collage. Sædvanligvis kommer mine ideer helt spontant, jeg lader mig simpelthen inspirere af billedet/lerfiguren selv undervejs i processen. På den måde kan jeg hele tiden overraske mig selv, og løber aldrig tør for ideer. Af og til ser jeg på børnebogstegninger, mikroorganismer, andre kunstneres fabuleringer, eller bare på dyr. Mangfoldigheden er fascinerende, det er som om man ikke kan forestille sig et væsen, der er for specielt til at kunne eksistere." - egen tekst "Inspirationen til dyrene kommer mest indefra, ”fra min egen fantasi”, siger Ginette Wien, ”men de må meget gerne minde folk om noget, som de kender og selv har tænkt eller måske drømt, og så skal de også altid have et gran af virkelighed over sig.” Ginette Wiens dyr er alle udstyret med titler, der bestemt ikke gør dem mindre interessante. Titlerne er ment som en slags indgang, eller et hint til beskueren, til hvad dyret ville sige, hvis det kunne snakke." - egen tekst "Dyrene optræder i det meste af Ginette Wiens kunst: skulpturer, collager og billeder. De løjerlige figurer har lige så underfundige navne. - Når en figur kommer ud af brændeovnen og kigger på mig, kan jeg straks se, hvad den skal hedde, siger hun. Ja, de ligner dyr, men er det faktisk ikke. De må ikke findes, og de må ikke være lavet før. Figurerne kan være dig og mig." - citat fra: "Hun kan tale med dyrene", af Hans Petersen, 2003 (husk at angive kilde) "Siden jeg var på studietur til Kina i 1994, har jeg næsten udelukkende arbejdet med fabeldyr. Turen til Kina var en rejse jeg fik betalt via to legater. Jeg var der i en måned, og så på dyr og dyreforenklinger i kinesisk kunst, kunsthåndværk og arkitektur. Jeg arbejder både med stentøj og collage. Sædvanligvis kommer mine ideer helt spontant, jeg lader mig simpelthen inspirere af billedet/lerfiguren selv undervejs i processen. På den måde kan jeg hele tiden overraske mig selv, og løber aldrig tør for ideer. Af og til ser jeg på børnebogstegninger, mikroorganismer, bømetegninger, andre kunstneres fabuleringer, eller bare på dyr. Mangfoldigheden er fascinerende, det er som om man ikke kan forestille sig et væsen, der er for specielt til at kunne eksistere. Oprindeligt ville jeg gerne have, at mine dyr skulle være farlige. Det har jeg droppet, det er simpelthen ikke mig, de bliver uvægerligt sjove, og jeg har overgivet mig til dem - det er dem, der bestemmer. En sjælden gang har jeg en fast plan, når jeg starter med at modellere, så er det et dyr, som jeg har set færdigt for mig, og så skal det være som jeg har set det, men som regel er det den anden vej rundt. Sådan har jeg ikke altid arbejdet. I de første 10 år jeg arbejdede med kunst, forbød jeg mig selv enhver form for spontanitet. Materialet skulle adlyde mig, men jeg har siden opdaget, at det er sjovere, og giver nogle bedre resultater ved at lege sig frem." - egen tekst |
ArtiklerFalbelader og fortællinger af Preben Winther, Kunstavisen 04/2009
En spasmager i begge ender af Marianne Hein, 16. maj 2008 i Fyns amts Avis En lille fed drage bliver født i Århus af Hans Petersen, Urban torsdag den 1. juni 2006 Åndelig rigdom i fjerde sals højde, af Hans Petersen, fra bogen "Kunstner og Menneske 3", Foreningen Kunstnernes Hus 2004 - pdf-fil, åbner i nyt vindue Jeg elsker smatværk, Århus Onsdag, sept. 2001 - pdf-fil, åbner i nyt vindue Wien taler med dyrene, Århus Stiftstidende, 18.2.2001 BØRN I KUNSTEN - Fuglefængerne - Børn og Unge uge 30 2001 "Mine dyr forestiller egentlig ikke dyr" - Midtjyllands Avis, 2. september 1993 |